To børn sidder i biografsæder, ser film og spiser popcorn, drikker sodavand.

BOOKING AF ÅRETS SKOLEBIO
ÅBNER 28. AUGUST!


OBS! — Begrænset antal billetter

Skønne sæson film til alle aldre!

Filmmaratons for de hårde filmelskere

Klassikere fra filmskatten!

Film skal nydes i fælleskab!

Skønne sæson film til alle aldre! Filmmaratons for de hårde filmelskere Klassikere fra filmskatten! Film skal nydes i fælleskab!

Røde digitale ikoner af forskellige symbole, inklusive frugt, dyr, teknologi og følelser.
En række af 24 forskellige røde pixelkunst-ikoner, herunder æble, spøgelse, ballon, ugle, flamme, pirat, robot, lyn, dessert, hjerte, blomst, diamant, skattejagt, hund, briller, kanin, tv og mere.

KOMMENDE / AKTUELT
SVENDBORG SKOLEBIO

TERNET NINJA MARATON + FORPREMIERE
16. August 2025 KL. 12
Mere info

Sort baggrund med hvid tekst, der siger 'BUSTER FILMFESTIVAL 20.09 - 03.10.2025'.

SVENDBORG SKOLEBIO x BUSTER FILMFESTIVAL
20. August 2025 · 11.00-14.00
Mere info

SVENDBORG SKOLEBIO x SVEND FILMDAGE
23. August — 29. AUGUST 2025
Mere info

BØRNENE FRA SØLVGADE MARATON
1. November 2025 · KL. 12
Mere info


HOLD

PROGRAM 2025 / 2026


FILMPROGRAM · HOLD 1
SVENDBORG SKOLEBIO
4 film · 170 kr


Farverige eventposter til en forlystelsespark, med cartoon-agtige dyr, en rutsjebane, og teksten 'Dette BUKKE BRUSE Badeland'.

De tre bukke bruse i badeland
2023, 70min.
25. okt / 26. okt / 2. nov .’25
Scala Svendborg

  • ANIMATION
    FAMILIEFILM

    Familliefilmen 'De tre Bukke Bruse i badeland' er et animeret eventyr.

    Du har sikkert hørt eventyret om de tre bukke bruse, som skulle til ud til græsengen for at æde sig fede? I denne sjove og skøre version af eventyret gider de tre bukke bruse ikke at tage til græsengen endnu en gang på grund af trolden under broen. 

    Så denne gang tager de i stedet til badeland! Alt imens lægger den skrupsultne trold en plan sammen med sine udspekulerede kragevenner, hvori han vil forsøge at overraske de tre bukke bruse med alle sine smarte tricks. Vil de tre bukke bruse kunne klare at nå frem til badelandet uden at blive spist af trolden?

Plakat for en julefilm kaldet 'SuperKlaus' med en stor rød og hvid superheltfigur omringet af børn i juleudklædning, sne og julegaver, med teksten 'Julen er reddet' og 'Ægte julemand og hæsblæsende underholdning for hele familien'.

SuperKlaus
2024, 88min.
29. nov / 30. okt / 7. dec ’25
Scala Svendborg

  • ANIMATION
    FAMILIEFILM

    Animationsfilmen ’SuperKlaus’ er en animeret julefilm for hele familien.

    Mens han længes efter et vildt eventyr, får Julemanden pludselig sit ønske opfyldt, da han ved et uheld slår sit hoved og begynder at tro, at han er Superjulemanden: Den verdensberømte julefrontkæmper-helt! 

    Med kun fire dage til juleaften skaber det fuldstændig kaos på Nordpolen, hvor nisserne er travlt optaget med julegaveproduktionen, og tingene forværres yderligere, da julemanden drager afsted for at jagte SuperKlaus’ ærkefjende.

    Da en grådig legetøjsfabrikant ser sit snit til at udnytte situationen og forsøge at få kontrol over julemandens værksted for altid er julen for alvor i fare!

    Heldigvis render Julemanden ind i en anden SuperKlaus-fan - den tech-smarte og selvstændige 11-årige Billie, der sammen med sin trofaste robot K.A.R.L. og nissen Leo må få Julemanden tilbage til sig selv og redde julen, før det er for sent.

    Ægte julemagi og hæsblæsende underholdning mødes i denne supersjove og eventyrlige film om venskab, familie og den superhelt, vi alle har indeni.   

    'SuperKlaus' vises med dansk tale.

Plakat for filmen 'Bølle Bob & Smukke Sally' med portrætter af skuespillere, en dreng på cykel med piratflag, og bymiljø i baggrunden.

Bøllebob & Smukke Sally
2005, 72min.
17. jan. / 18. jan / 25. jan. 26
Scala Svendborg

  • FAMILIEFILM

    Bølle Bob er Solbys store ballademager. Han er forelsket i Lise Mette, men har sagt ved at få det sagt. Men så kommer Bob til at spolere åbningen af Lise Mettes fars hotel, og for at gøre det godt igen inviterer han tv til at komme til byen og lave reklame for hotellet. Og så er filmen fuld af rockende musik!uperkræft, så han kan beskytte påsken.

Animeret eventyrplakat med kanin og andre dyre-ventyrfigurer i en grøn park med blå himmel, inklusive en kanin med blyant og en gruppe andre dyre-figurer, der leger med æg og farverige bolde.

Harepatruljen — Det store æggekup
2023, 70min.
14. mar. / 15. mar. / 22. mar. ’26
Scala Svendborg

  • FAMILIEFILM

    Max har opnået sit livs drøm: Han er den første storbyhare, der nogensinde er blevet valgt til mester-hare. Nu må han sammen med sine venner finde sin helt egen superkræft, så han kan beskytte påsken. Men så sker det utænkelige: Påskeharernes magtfulde og magiske Guldæg bliver sort - hvilket betyder, at påsken er i stor, stor fare! Leo, som er lederen af en bande storbyharer, ønsker nemlig at afskaffe påsken, og han narrer en rævefamilie til at stjæle alle påskeæg. Max’ eneste chance for at redde påsken er at samarbejde med den unge ræv Ferdinand, som tilbyder ham sin hjælp. Men kan en hare virkelig stole på en ræv?

    En eventyrlig, fantasifuld og medrivende familiefilm fuld af sjov, spas og højt humør - samt masser af hyggelig påskestemning.


FILMPROGRAM · HOLD 2
SVENDBORG SKOLEBIO
4 film · 170 kr


Hundemand
2023, 70min.
25. okt / 26. okt / 2. nov ’25
Scala Svendborg

  • ANIMATION
    FAMILIEFILM

    Animationsfilmen 'Hundemand' er den nye film fra selskabet bag Kung Fu Panda-serien, Sådan træner du din drage-filmene og historierne om Boss Baby.

    Da en trofast politihund og hans betjent-menneske kommer til skade på jobbet, bliver de to sat sammen ved et kirurgisk indgreb, og Hundemand er født. Hundemand går straks i gang med at fange forbrydere - og hente ting, give pote og rulle rundt. 

    Hundemand skal både vænne sig til sin nye identitet og imponere sin chef, samtidig med at han forsøger at stoppe katte-superskurken Pjevs’ ret onde planer. Pjevs kloner nemlig sig selv og skaber killingen Lille Pjevs, så han kan lave dobbelt så mange forbrydelser. 

    Alt går dog ikke efter planen, da Lille Pjevs uventet knytter sig til Hundemand. Men da Lille Pjevs falder i kløerne på Hundemand og Pjevs’ fælles fjende, er der ikke andet at gøre end at slå sig sammen. 

    'Hundemand' er baseret på Dav Pilkeys bestseller af samme navn, der er oversat til 47 sprog og trykt i mere end 60 mio. eksemplarer. Pilkey står i øvrigt også bag Kaptajn Underhylder, som blev filmatiseret i 2017.

Paddington i Peru
2023, 70min.
29. nov. / 30. okt. / 7. dec. ’25
Scala Svendborg

  • FAMILIEFILM

    Familiefilmen 'Paddington i Peru' er den tredje film om verdens mest høflige bjørn.

    Paddington og familien Brown er på besøg hos Tante Lucy i Peru, men et mysterium sender dem både dybt ind i Amazonas regnskov og højt op i de peruvianske bjerge på et hæsblæsende eventyr...

    'Paddington i Peru' bygger på de elskede børnebøger af Michael Bond. Den første filmatisering af Paddington ramte biograferne i 2014, mens efterfølgeren Paddington 2har fået nærmest legendarisk status pga. de svimlende anmeldelser i 2022.

Mugge og Super Happy
2023, 70min.
17. jan. / 18. jan. / 25. jan. ’26
Scala Svendborg

  • ANIMATION
    FAMILIEFILM

    Animationsfilmen 'Mugge og Super Happy' er det tredje kapitel om verdens gladeste dreng Mugge og resten af hans familie og venner i Basserup.

    Da koderne til Sofia og Mugges nye geniale spilopfindelse "Super Happy" bliver stjålet og misbrugt af en ukendt bagmand, må de to venner drage ind i en farvestrålende og uimodståelig virtuel verden for at redde alle Basserups beboere fra at blive opslugt for altid...

    Bag filmen står filmskaberne og komikerduoen Wulffmorgenthaler og manuskriptforfatter Pernille Bønløkke Toustrup. 

    Mikael Wulff og Anders Morgenthaler er kendte for de satiriske Wulffmorgenthaler-striber, som i dag er blevet folkeeje i Danmark, og som udkommer i mere end 200 aviser verden over.

    Den nye film er en humoristisk og hjertevarm rejse ind i Mugges finurlige verden, fyldt med skøre karakterer og gak og løjer i Mikael Wulff og Anders Morgenthalers velkendte univers, hvor duoen tager virkelige børnefamiliers idealer og udfordringer under kærlig og satirisk behandling.

Honey
2023, 70min.
14. ,mar. / 15. mar. / 22. mar. ’26
Scala Svendborg

  • ANIMATION
    FAMILIEFILM

    'Honey' er en rørende og farverig dansk film for både børn og voksne.

    13-årige Honey er genert, lyver om sig selv og sin kaotiske familie og har i det hele taget svært ved at vise, hvem hun er i sin nye klasse. 

    Hun er vild med at spille musik – og er rigtig god – det er der bare ingen, der ved. Allerhelst vil Honey bare gerne have en plads i Liams band Fuld Smadder, så da hun finder ud af at hendes døde, musikglade morfar Marcel måske slet ikke er død, beslutter hun sig for at finde ham. Måske er han lige præcis dét, hun har brug for, så hun endelig kan lære at stå op for sig selv.

    I hovedrollen som Honey ses den unge stjerne Selma Sol í Dali Pape, der fik sit store gennembrud i Natasha Arthys Julekalender 'Julefeber' (2020) som lillesøsteren Gro og fra TV 2-serien 'Agent' (2023) af Nikolaj Lie Kaas, hvor hun spiller datteren til hovedrolleindehaveren Esben Smed. 

    Derudover møder vi også Jesper Christensen som den mystiske, afdøde morfar, Lene Maria Christensen som Honeys fortravlede mor og Simon Bennebjerg som faren, der ofte er på kanten af loven.

    Filmen er frit baseret på Mette Eike Neerlins prisvindende bog 'Hest, Hest, Tiger, Tiger' fra 2015 og instrueret af Natasha Arthy, som har skrevet manuskriptet i samarbejde med Mette Eike Neerli.


FILMPROGRAM · HISTORISK HOLD
SVENDBORG SKOLEBIO
4 film · 170 kr


PONYO — På klippen ved havet (2008)
2008, 105min.
25. okt ’25 · KL. 12:30
Scala Svendborg

  • ANIMATION
    FAMILIEFILM

    'Ponyo på klippen ved havet' er den nye animationsfilm fra Hayao Miyazaki, der senest har stået for ’Chihiro og heksene’ og ’Det levende slot’.

    Filmen handler om en ung dreng, der bliver ven med en mærkeligt udseende guldfisk, som han kalder Ponyo. 

    Ponyos største ønske er at leve blandt menneskene med den fyr, hun holder af, men havets kræfter, som antager mange former, gør deres for at holde hende fra landjorden. 

    Som om det ikke var nok sætter Ponyos egensindighed en ældgammel forbandelse fri, og pludselig er hele verden i fare.

    ’Ponyo på klippen ved havet’ trækker på H.C. Andersens ’Den lille havfrue’, men den er samtidig sin helt egen. Mest af alt minder filmens enkle streg om Miyazakis gennembrudsfilm ’Min nabo Totoro’.

Kirikou og troldkvinden (1998)
1998, 71min.
29. nov. ’25 · KL. 12:30
Scala Svendborg

  • ANIMATION
    FAMILIEFILM

    Filmen 'Kirikou og troldkvinden' er en animeret familiefilm.

    En lille landsby, et sted i Afrika. Kirikou – en lille, ufødt dreng – beslutter, at nu vil han fødes; så derfor kravler han ud af sin mors mave.

    Landsbyen, hvor Kirikou kommer til verden, er ikke et rart sted at være: der hviler en forbandelse. Forbandelsen betyder, at landsbyen ingen vand har, at mændene er blevet bortført og kvinderne plages.

    Karaba holder med hjælp fra de frygtede ”fetisher” streng kontrol med indbyggerne, og derfor har ingen turdet gøre noget. Indtil Kirikou kommer til! Han drager af sted til det Forbudte Bjerg, hvor han møder Den Vise Mand, som fortæller ham om troldkvinden og hendes hemmeligheder.

    Danske stemmer af Paprika Steen, Sidse Babett Knudsen og Lars Bom

    'Kirikou' og troldkvinden' er siden hent blevet fulgt op ad en efterfølger 'Kirikou 2'

Befri Willy (1993)
2023, 70min.
17. jan ’26 · KL. 12:30
Scala Svendborg

  • FAMILIEFILM

    Da spækhuggeren Willy bliver taget til fange ude på det store hav og lukket inde i et lille bassin i et vandland, ender den som en trist og utilregnelig attraktion. Ingen kan forstå Willy - bortset fra den forhutlede og forældreløse dreng Jess - som véd, hvordan det er ikke at have nogen familie. Sammen knytter de et særligt venskab, som er så stærkt, at de er villige til at satse alt for at finde en vej ud af deres trængsler.

Rasmus på farten (1981)
1981, 105min.
14. ,mar. ‘26 · KL. 12:30
Scala Svendborg

  • FAMILIEFILM

    Lindgrens oplevelser med vagabonder brugte hun i landevejsfortællingen ‘Rasmus på farten’, hvor Rasmus stikker af fra børnehjemmet og møder ‘Guds frieste fugl’, vagabonden Paradis-Oskar.”Jeg blev født lige i slutningen af det, jeg kalder hestealderen… Dengang der gik vagabonder, og hvor der kørte hestevogne, ikke biler, på landevejene.” På gården, hvor Astrid Lindgren voksede op, havde de tit vagabonder overnattende i stalden.


FILMMARATON

PROGRAM 2025 / 2026


FILMMARATON #1
7. Nov. 2025

ACTION:
SHORTA
2020, 106min.
BAD BOYS · RIDE OR DIE
2020, 115min.
RED ONE
2024, 123min.

Vises i:
Scala Svendborg

SVENDBORG SKOLEBIO
9./10. klasse
3 film, 1 tema
275 kr


  • SHORTA

    Den danske action-thriller 'Shorta' følger to politibetjente, der bliver fanget i en boligblok, da et borgeroprør bryder ud.

    Det sker, da en ung dreng dør i politiets varetægt. De to betjente Jens og Mike må nu forsøge at slippe ud af ghettoen, mens de bliver jagtet vildt - og med på slæb har de den anholdte teenager Amos.

    Plottet følges i real tid, hvor også interne stridigheder komplicerer tingene yderligere.

    Titlen "Shorta" er arabisk slang for panser eller politi, og filmen går i fodsporene på danske actionfilm som Underverden, men har også i høj grad ladet sig inspireret flere hårdtslående amerikanske action-forbilleder.

    'Shorta' er instruktørparrets spillefilmsdebut. Anders Ølholm har dog tidligere været manuskritpforfatter på titler som Antboy og Ækte vare.

  • Bad Boys: Ride or die

    Actionfilmen 'Bad Boys: Ride or Die' er den fjerde film i rækken om de hårdkogte politimænd Mike Lowrey og Marcus Burnett, der spilles af henholdsvis Will Smith og Martin Lawrence.

    I en blanding af vild action og komedie, kommer de to betjente igen på kanten med loven, da de bliver indblandet i en korruptionssag. 

    Udover Will Smith og Martin Lawrence, der er tilbage som "Miami's finest", finder man også navne som Vanessa Hudgens, Alexander Ludwig, Paola Núñez og DJ Khaled på rollelisten. 

  • Red One

    Julefilmen 'Red One' handler om Nordpolens sikkerhedschef, der lige før sin pension kommer på en ekstraordinær opgave, da Julemanden bliver kidnappet kort før jul.

    Dwayne "The Rock" Johnson spiller sikkerhedschefen Callum Drift, som har mistet troen på de voksne verden rundt, der går op i de helt forkerte ting i juletiden.

    Drift planlægger derfor at gå på pension. Men da Julemanden bliver kidnappet kort før jul, må han slå sig sammen med verdens mest berygtede dusørjæger i en verdensomspændende, actionmættet mission for at redde julen.

    'Red One' er skabt af folkene bag Jumanji-filmene samt 'Fast & Furious' spinoff-filmen Hobbs & Shaw.

    Rollelisten byder udover superstjernen The Rock også på Chris Evans, J.K. Simmons og Lucy Liu.


FILMMARATON #2
5. dec. 2025

SVENDBORG SKOLEBIO
7./8. klasse
3 film, 2 temaer
275 kr

ACTION:
TMNT: MUTANT MAYHEM
2023, 99min.
BULLETS
2023, 95min.
The MINECRAFT movie
2025, 101min.

Vises i:
Scala Svendborg


  • TMNT: Mutant Mayhem

    Animationsfilmen 'Teenage Mutant Ninja Turtles: Mutant Mayhem' handler om ninja-padderne Leonardo, Raphael, Michelangelo og Donatello.

    De fire Turtle-brødre har levet en beskyttet tilværelse i New Yorks kloakker uden kontakt til menneskene over dem. Det bliver der vendt op og ned på nu. 

    Deres nye ven April O’Neil hjælper dem i kampen mod et mystisk forbrydelsessyndikat. Men det bliver sværere end som så, for en mutanthær er i lige i hælene på dem.

    Filmen byder på gensyn med populære karakterer fra TMNT-universet, deriblandt Bebop og Rocksteady med originale stemmer af henholdsvis Seth Rogen og John Cena, mens stemmen bag Master Splinter er ingen ringere end kampsportslegenden Jackie Chan.

    Filmen bygger på Kevin Eastman og Peter Lairds tegneserie, som blev et kæmpe fænomen i 1990erne med tegnefilm, film, legetøj og meget mere. Siden har padderne været en fast bestanddel af populærkulturen.

  • Bullets

    12-årige Abdel bor i Stockholm-forstaden Järva sammen med sin mor og søstre. Abdel er ikke som de andre hårde rødder, men han hænger alligevel ud med dem. I skolen siger hans lærer”Alle vi här kan bliv precis vad som helst. Det finns inga begränsningar”, og hans mor forventer, at han holder sig langt væk fra kriminalitet. Men de voksnes gode intentioner overskygges af den lokale bandeleder, der står klar til at rekruttere boligblokkens rodløse drenge ude på gaden. 

  • The Minecraft Film (org. tale)

    Adventurefilmen 'En Minecraft Film' er baseret på det populære computerspil ved samme navn.

    Fire outsidere – Garrett "The Garbage Man" Garrison (Jason Momoa), Henry (Sebastian Eugene Hansen), Natalie (Emma Myers) og Dawn (Danielle Brooks) – kæmper med almindelige problemer, da de pludselig bliver trukket gennem en mystisk portal ind i Overworld: et bizart, kubisk eventyrland, der drives af fantasi. 

    For at komme hjem igen bliver de nødt til at mestre denne verden (og også beskytte den mod onde ting som piglins og zombies), mens de begiver sig ud på en magisk mission med ekspert-crafter Steve (Jack Black). 

    Eventyret udfordrer alle fem til at være dristige og genskaber forbindelsen til de egenskaber, der gør hver af dem unikt kreative ... netop de færdigheder, de har brug for at trives i den virkelige verden.

ROMANCE:
EN RIGTIG VINDER
2024, 119min.
KÆRLIGHED VED FØRSTE HIK
2025, 85min.
LOVE AGAIN
2023, 105min.

Vises i:
Scala Svendborg


  • En rigtig vinder

    Denne film er en af årets vigtigste film for børn og unge fra Berlin Filmfestival 2024. Fodboldfilmen har begavede Mona; “Ja… Ich bin ein scheiss flüchtling” som omdrejningspunkt i en actionfyldt fortælling om en kaotisk skoleklasse i Berlin, der kæmper for at finde rytmen. Deres lærer Hr. Che kæmper sammen med eleverne for at finde en vej, men de unges lunte er kort, bølgerne går højt og temaer som demokrati vs diktatur, hverdagsracisme og respekt for lærergerningen fylder luften. Et festfyrværkeri af en film

  • Kærlighed ved første hik

    Victor går i 1. g, men er forelsket i Anja fra 3. g. Desværre har Anja en kæreste - gymnasiets smarte fyr Peter, som presser rigtig meget på for at komme i seng med Anja. Viktor må tage vennerne og de små brødre til hjælp, og alle kneb gælder i kærlighedens spil.

  • Love Again

    Mira mister sin kæreste, og i flere år har hun svært ved at komme videre. Ved en tilfældighed kommer hun i kontakt med Rob, som måske kunne være den nye mand i hendes liv.


FILMMARATON #3
23. Jan. 2026

SVENDBORG SKOLEBIO
5./6. klasse
3 film, 2 temaer
260 kr


EVENTYR:
SNEHVIDE
2025, 110min.
LILO & STITCH
2025, 104min.

Vises i:
Scala Svendborg

  • Snehvide

    Disneys Snehvide er en live-action-nyfortolkning af den klassiske tegnefilm fra 1937 med Rachel Zegler i hovedrollen som Snehvide og Gal Gadot som hendes stedmor, den onde dronning. Det magiske eventyr genopfrisker den tidløse fortælling med de elskede figurer Flovmand, Brille, Dumpe, Gnavpot, Lystig, Søvnig og Prosit. "Disneys Snehvide” er instrueret af Marc Webb, produceret af Marc Platt med Callum McDougall som executive producer og byder på helt nye sange komponeret af Benj Pasek og Justin Paul.

  • Lilo & Stitch

    Den elskede Disney-klassiker 'Lilo & Stitch' er tilbage på det store lærred i en ny sprudlende live action-filmudgave.

    Stitch, et nuttet blåt rumvæsen, lander fra en fremmed planet på Jorden, hvor han møder den ensomme hawaiianske pige Lilo. Hans tilstedeværelse går ikke ubemærket hen, da det morsomme rumvæsen skaber kaos på de eksotiske Hawaii-øer. 

    Sammen lærer det umage vennepar om livet, loyalitet og bliver hinandens nye 'ohana som betyder familie. 

    Filmen er instrueret af Dean Fleischer Camp, som stod bag animationsfilmen 'Marcel the Shell with Shoes On', som var Oscar®-nomineret i 2023 i kategorien bedste animationsfilm.

    Familiefilmen er en genindspilning af den populære Disney film 'Lilo & Stitch' fra 2002. 

ACTION:
TRANSFORMERS· ONE
2025. 115min.
KARATE KID · LEGENDS
2025. 94min.

Vises i:
Scala Svendborg


  • Transformers · One

    Alt har sin begyndelse. Det gælder også for de mægtige Transformers Optimus Prime og Megatron. Det er netop oprindelseshistorien til de to ellers svorne fjender, som skildres i 'Transformers One' og deres tidligere tætte venskab.

    Før Transformers kom til vores verden. Før krigen mellem Transformers og Decepticons begyndte. På planeten Cybertron oplever to venner deres livs eventyr. 

    Arbejder-botterne Orion Pax og D-16 har smedet et ubrydeligt bånd. Orion Pax er fuld af gode ideer. D-16 redder ham ud af den ballade, han skaber. Men de kan altid regne med hinanden. Det vil sige indtil den dag, hvor en af Orion Pax’ skøre ideer fører dem ud i afsløringen af en af Cybertrons største hemmeligheder og et kolossalt forræderi. 

    De får muligheden for at udvikle sig. De får chancen for at hævne sig. En vælger den ene vej, den anden vælger den anden vej. En bliver Optimus Prime. Den anden bliver Megatron.

    Filmen er en actionfyldt animationsfilm med humor i og ikke mindst et stjernecast af stemmer bag robotterne.

    Den originale rollebesætning består bl.a. af Chris Hemsworth, Scarlett Johansson, Jon Hamm, Steve Buscemi, Brian Tyree Henry, Keegan-Michael Key og Laurence Fishburne, mens bl.a. Rasmus Hammerich, Christopher Læssø og Simon Sears leverer de danske stemmer.

  • Karate Kid: Legends

    Filmen 'Karate Kid Legends' forener Jackie Chan's Mr. Han med Ralph Macchios originale Karate Kid, Daniel LaRusso, som trænere for en ny ung helt.

    Li (Ben Wang) er flyttet fra sit trygge hjem i Beijing til New Yorks asfaltjungle, hvor han kæmper for at passe ind. 

    Han forsøger ikke at rode sig ud i ballade, men ballade finder ham og tvinger ham ind i en kamp, han aldrig har ønsket.

    De to legendariske mestre Daniel LaRusso og Mr. Han udvikler sammen en helt ny form for kampsport, hvor de blander deres unikke karate og kung fu skills for at forberede Li til den ultimative kamp. 

    Med både Macchio og Chan på rollelisten fungerer filmen som en efterfølger til både Karate Kid fra 1984 og 2010-rebootet.


FILMMARATON #4
20. feb. 2026

SVENDBORG SKOLEBIO
7./8. klasse
3 film, 2 tema
295 kr


ACTION:
RINGENES HERRE · KRIGEN OM ROHAN
2024, 134min.
TWISTERS
2024, 122min.
CAPTAIN AMERICA · BRAVE NEW WORLD
2025, 118min.

Vises i:
Scala Svendborg

  • Ringenes Herre: Krigen om Rohan

    Filmen 'Ringenes Herre: Krigen om Rohan' er en anime-film, der udspiller sig i J.R.R. Tolkiens fantasy-verden Middle-earth.

    Handlingen finder sted 183 år før begivenhederne i den oprindelige filmtrilogi og fortæller historien om den legendariske konge af Rohan og huset Helm Hammerhands skæbne. 

    Hovedkarakteren i denne nye film er den egenrådige unge kvinde Hèra (Gaia Wise), datter til Helm Hammerhand (Brian Cox), som har evnen til at kommunikere med store ørne.

    Et pludseligt angreb fra den snu og hensynsløse Wulf, der søger hævn for sin fars død, tvinger Helm og hans folk til et afgørende opgør. 

    I en stadig mere desperat situation må Hera finde styrken til at lede modstanden mod en dødbringende fjende, der har til hensigt at udslette dem fuldstændigt.

    'Ringenes Herre: Krigen om Rohan' er produceret af holdet b

  • Twisters

    Filmen 'Twisters' er opfølgeren til katestrofefilmen Twister fra 1996. 

    På rollelisten finder man Daisy Edgar-Jones (Hvor flodkrebsene synger) og Top Gun 2: Maverick-stjernen Glen Powell. De teamer op for at forsøge at forudsige og muligvis tæmme tornadoers voldsomme styrke.

    Daisy Edgar-Jones kan ses i rollen som den tidligere stormjager, Kate, der hjemsøges af et ødelæggende møde med en tornado, og som derfor nu studerer stormmønstre på skærme sikkert i New York City. Hun bliver lokket tilbage til de åbne sletter af sin ven Javi for at teste et banebrydende nyt sporingssystem.

    Der krydser hun veje med Tyler Owens (Glen Powell), den charmerende og hensynsløse superstjerne på sociale medier, der trives med at skrive om sine stormjagter med sit hæsblæsende mandskab, jo farligere jo bedre.

    Filmen er instrueret af Lee Isaac Chung, der senest stod bag den prisbelønnede film Minari. 

  • Captain America: Brave new world

    Superheltefilmen 'Captain America 4: Brave New World' er den næste film i Marvel-universet og den fjerde film om helten med det runde skjold. 

    Anthony Mackie ses denne gang i hovedrollen som Captain America. Falcon, spillet af Mackie i tidligere MCU-film, påtog sig officielt hvervet som Captain America i sidste afsnit af ​​'The Falcon and The Winter Soldier' på Disney+ i 2021 og bærer nu det ikoniske skjold.

    Efter et møde med den nyslåede amerikanske præsident Thaddeus Ross, spillet af Harrison Ford, havner Sam Wilson (Mackie) midt i en international krise. 

    Han må afdække baggrunden for en nederdrægtig, verdensomspændende sammensværgelse, inden dens bagmand får hele verden til at se rødt. 

    Og nå ja, så har Harrison Fords Ross fået evnen til at forvandle sig til en stor, rød og meget vred Hulk.

ROMANCE:
MARKED MEN
2025, 93min.
JOMFRUER FRA RUMMET
2025, 86min.
KARATE KID: LEGENDS
2025, 94min.

Vises i:
Scala Svendborg


  • Marked Men

    'Marked Men' følger den uventede romantik mellem Shaw, en universitetsstuderende fra en velhavende familie og Rule, en rebelsk tatovør med en kaotisk, egoistisk og impulsiv livsstil. 

    Shaw har i al hemmelighed elsket Rule i årevis, men for ham har hun altid været hans brors ‘’halvirriterende lille overklasseveninde’’, som i mange år har været en del af familien. 

    Men deres venskab ændrer sig drastisk efter en fuld nat, som tvinger dem til at blive konfronteret med følelser, de ikke længere kan ignorere. Nu er grænsen mellem venskab og kærlighed pludselig udvisket.

  • Jomfruer fra rummet

    Komedien 'Jomfruer fra rummet' handler om Gustav og hans bedste ven Buller, som er ved at afslutte gymnasiet, og som kun tænker på sex. 

    Gustav er håbløst forelsket i populære Barbara, som knap nok er klar over hans eksistens. Men drengenes liv ændres totalt, da et rumvæsen i skikkelse af en flot fyr ved navn Allan pludselig dumper ned fra himlen og flytter ind hos Gustav.

    Uden at kende til Allans plan om at overtage jorden ved at forplante sig med flest mulige, danner Gustav og Buller et særligt venskab med ham. Det går dog op for både Gustav, Buller og Allan, at sex handler om meget mere end forplantning, og dén sandhed ændrer deres verden for altid.

  • Karate Kid: Legends

    Filmen 'Karate Kid Legends' forener Jackie Chan's Mr. Han med Ralph Macchios originale Karate Kid, Daniel LaRusso, som trænere for en ny ung helt.

    Li (Ben Wang) er flyttet fra sit trygge hjem i Beijing til New Yorks asfaltjungle, hvor han kæmper for at passe ind. 

    Han forsøger ikke at rode sig ud i ballade, men ballade finder ham og tvinger ham ind i en kamp, han aldrig har ønsket.

    De to legendariske mestre Daniel LaRusso og Mr. Han udvikler sammen en helt ny form for kampsport, hvor de blander deres unikke karate og kung fu skills for at forberede Li til den ultimative kamp. 

    Med både Macchio og Chan på rollelisten fungerer filmen som en efterfølger til både Karate Kid fra 1984 og 2010-rebootet.


FILMMARATON #5
20. mar. 2026

SVENDBORG SKOLEBIO
5./6. klasse
3 film, 2 tema
260 kr


ACTION:
GHOSTBUSTER · FROZEN EMPIRE
2025, 115min.
The MINECRAFT movie
2025, 101min.

Vises i:
Scala Svendborg

  • GHOSTBUSTERS — Frozen Empire


    Filmen 'Ghostbusters: Frozen Empire' er en efterfølger til Ghostbusters: Afterlife.

    Efter begivenhederne i Oklahoma vender Ghostbusters-holdet tilbage til, hvor det hele startede: New York City! Spengler-familiens historie fortsætter - og de bliver forenet med den gamle gruppe af spøgelsesjægere, bestående af Peter Venkman (Bill Murray), Winston Zeddemore (Ernie Hudson) og Ray Stantz (Dan Aykroyd).

    Sommeren bliver iskold i New York City, da kulden rammer, og byen fryser til is. Dermed er det igen tid til at finde proton-blasterne frem.

    Paul Rudd, der i 'Afterlife' blev introduceret som karakteren Grooberson, ser ud til at tage førertrøjen på holdet af nye spøgelsesjægere, der altså nu står overfor en iskold trussel.

    Finn Wolfhard, Mckenna Grace og Carrie Coon - der spiller Egon Speglers datter og børnebørn - samt Logan Kim og Celeste O'Connor fra forrige film gør alle Paul Rudd selskab på rollelisten.

    Gil Kenan, der skrev manus til 'Ghostbusters: Afterlife', skal denne gang instruere, mens Jason Reitman producerer.

  • Askepop

    Mille bor alene med sin mor; de har ikke ret mange penge, men de har hinanden og er lykkelige. Mille vil gerne være musicalstjerne i en film og helst med datidens største filmstjerne, Johnny Rocket.
    Mor vil gøre alt for Milles drøm og får en idè: Hun låner 20.000 kroner af sin modbydelige søster, så hun og Mille kan åbne en milkshake bar. Hun skal godt nok betale 30.000 tilbage, men det går jo nok...
    På Movie Star studierne er der krise. Stjernen, Johnny Rocket, er blevet træt af at spille den samme helterolle i film efter film og vil nu kun spille med en pige, han elsker

EVENTYR:
WICKED
2025, 240min.
ASKEPOP
2024, 82min.

Vises i:
Scala Svendborg


  • Wicked

    Musical-filmen 'Wicked' handler om Elphaba, den onde Heks fra Vest (The Wicked Witch of the West), og Glinda, den gode Heks fra Nord (The Good Witch of the North). 

    Filmen er baseret på Broadway-musicalen af samme navn og karaktererne er kendt fra klassikeren Troldmanden fra Oz (1939).

    Elphaba og Glinda møder hinanden på Shiz University i det magiske rige Oz og knytter et usædvanlige venskab. Men efter et besøg hos troldmanden i Oz bliver deres venskab sat på prøve, og deres liv går i meget forskellige retninger.

    Glinda efterstræber popularitet i en sådan grad, at magten forfører hende, hvorimod Elphaba er fast besluttet på at forblive tro mod sig selv og dem omkring hende. En beslutning som får uventede og hårrejsende konsekvenser for hendes fremtid. 

    Deres begivenhedsrige eventyr i Oz vil i sidste ende se dem opfylde deres skæbner som Glinda den gode og den onde heks fra Vesten.

    I hovedrollerne som Elphaba og Glinda ses henholdsvis Cynthia Erivo og Ariana Grande. Instruktøren har bl.a. stået bag den anmelderroste film Crazy Rich Asians og musicalen In The Heights.

  • The MINECRAFT movie

    Adventurefilmen 'En Minecraft Film' er baseret på det populære computerspil ved samme navn.

    Fire outsidere – Garrett "The Garbage Man" Garrison (Jason Momoa), Henry (Sebastian Eugene Hansen), Natalie (Emma Myers) og Dawn (Danielle Brooks) – kæmper med almindelige problemer, da de pludselig bliver trukket gennem en mystisk portal ind i Overworld: et bizart, kubisk eventyrland, der drives af fantasi. 

    For at komme hjem igen bliver de nødt til at mestre denne verden (og også beskytte den mod onde ting som piglins og zombies), mens de begiver sig ud på en magisk mission med ekspert-crafter Steve (Jack Black). 

    Eventyret udfordrer alle fem til at være dristige og genskaber forbindelsen til de egenskaber, der gør hver af dem unikt kreative ... netop de færdigheder, de har brug for at trives i den virkelige verden.

    Minecraft-spillet beskrives ofte som en form for virtuel LEGO. Man kan bygge lige, hvad man har lyst til og konkurrere mod andre. 


SÆRPROGRAM

PROGRAM 2025 / 2026


DET SKER | SÆRPROGRAM
SVENDBORG SKOLEBIO

TERNET NINJA MARATON

Animation af en gruppe forskellige glade og overraskede børn og voksne, nogle med mærkelige ansigtstræk, på en festlig baggrund.

SVENDBORG SKOLEBIO X TERNET NINJA


TERNET NINJA MARATON
(FORPREMIERE PÅ TERNET NINJA 3!)
16. August 2025 · KL. 12:00 - 17:00

Lørdag d. 16. august kl. 12 inviterer Svendborg Skolebio i samarbejde med Scala Svendborg til et vaskeægte NINJA-MARATON!

Vi viser ALLE TRE Ternet Ninja-film – inkl. Ternet Ninja 3, som først får officiel premiere den 21. august! Du får altså mulighed for at se den før alle andre! 

Kom i ninja-outfit, tag dine venner med – og gør dig klar til årets vildeste biografdag!

Billet købes i Scala Svendborg. 170 kr (alle tre film).


  • TERNET NINJA 1


    Aske går i 7. klasse og er forelsket i Jessica fra 8. Aske har et anstrengt forhold til sin stedbror Sune og sin stedfar Jørn, og så er der Glenn fra specialklassen som forfølger Aske og hans bedste ven Odysseus. En dag vender Askes onkel Stewart hjem fra Thailand med en ternet ninjadukke i fødselsdagsgave til Aske. Det viser sig dog ikke at være nogen almindelig dukke...

    TERNET NINJA 2
    Ternet Ninja vender tilbage – i et nyt hylster. Den kyniske legetøjsgigant Phillip Eberfrø er ved at slippe for straf, og uskyldige børn er i fare. Jagten på hævn og retfærdighed genoptages sammen med 13-årige Aske. De to flankeres af både Sirene og Askes papfar Jørn, der går all in på sin nyeste opfindelse: en fordøjelsesapp. Evigt lækkersultne Sune er også med – og selvfølgelig Askes (uundværlige) onkel Stewart, der som altid spreder hygge i familien.

    TERNET NINJA 3
    Tilbage i Danmark er Askes interesse for ninja-missioner ved at aftage. Han vil hellere bruge tid på vennerne, og Ternet Ninja (TN) føler sig tilovers og ivrig efter at opstøve en ny mission. Det resulterer i at Aske uforvarende kommer til at lægge sig ud med Jessicas bad-boy kæreste, Marco og dennes gangstervenner, der svarer igen ved at sætte ild til haveskuret, og dermed er Aske viklet ind i en konflikt, han slet ikke har bedt om og han presses af TN til at forsvare sig selv. Problemerne bliver ikke mindre af, at Aske bliver venner med den nytilflyttede pige, Emily, for Jessica er stadig vild med ham - og samtidig enormt jaloux. Derudover har Askes stedfar, Jørn, sat sig for at tage sin faderrolle en kende for bogstaveligt i forhold til hvad Aske bryder sig om, og til sidst føler Aske sig presset fra alle sider. Men det viser sig at truslen mod ham har rod i noget helt andet.

    Længde:
    04:35

    Aldersgrænse:
    Tilladt for børn over 11 år

A animated boy with a backpack walking at night with a full moon in the background, carrying a plush ninja doll. The text on the image reads 'Anders Matthesen', 'Ternet Ninja', and 'I Biffen Julen 2018'.
Filmplakat for 'Ternet Ninja 2' med en dreng med rygsæk og en ninja-dukke på skuldrene i en neonoplyst bykvarter med mange mennesker.
Plakat for filmen Ternet Ninja 3, med en dreng med skarpt udtryk og en ninja-lignende karakter bag ham, med en baggrund af brand og ødelæggelse.

Ternet Ninja

Ternet Ninja 2

Ternet Ninja 3 — Forpremiere!


DET SKER | SÆRPROGRAM
SVENDBORG SKOLEBIO

BUSTER FILMFESTIVAL

To børn leger og har det sjovt sammen udendørs.
Sort baggrund med hvid tekst, der annoncerer Buster filmfestivalet, 20. september til 3. oktober 2025.

SVENDBORG SKOLEBIO x BUSTER FILMFESTIVAL


SKOLEBIO x BUSTER FILMFESTIVAL
20. August 2025 · 11:00-14:00
SCALA SVENDBORG

SURPRISE FILM!
BUSTER FILMFESTIVAL
20.09.25 — 03.10.25
GRATIS


Glæd jer til en sjov og spændende SURPRISE-FILM, når BUSTER Filmfestival inviterer til en flot gallaåbning i din lokale biograf. Filmen er for dig, som er 8–12 år, og vi garanterer, at det er en film, du ikke har set før, da det er første gang, den vises i danske biografer. Gode grin, medrivende plots og fantasifulde universer – glæd jer til en biograffest ud over det sædvanlige, når BUSTER Filmfestival 2025 åbner i din by.

Buster Filmfestival

Buster er Danmarks største filmfestival for børn og unge i alderen 3-16 år og er netop skudt i gang og byder på masser af filmoplevelser, arrangementer og workshops de næste to uger. Festivalen har i år særligt fokus på børn og unges egne fortællinger og kreativitet. Under temaet 'Børn laver film' præsenterer Buster film fra resten af verden, som børn og unge har været med til at skabe. På Filmstriben finder du også en række gode børnefilm, hvoraf nogle har vundet priser på tidligere års Buster filmfestivaler.

BUSTER FILMFESTIVAl
20.9 — 3.10.25


DET SKER | SÆRPROGRAM
SVENDBORG SKOLEBIO

BØRNENE FRA SØLVGADE MARATON

En voksen mand omgivet af børn, der fejrer en fødselsdag med lagkage, hvor en pige fodrer ham med en skefuld.

SVENDBORG SKOLEBIO x BØRNENE FRA SØLVGADE


BØRNENE FRA SØLVGADE 1+2
1. NOVEMBER 2025 · KL. 12 
SCALA SVENDBORG

BØRNENE FRA SØLVGADE
BØRNENE FRA SØLVGADE 2

Skolebio præsenterer en hyggelig dobbeltforestilling med Børnene fra Sølvgade 1 og 2 – to hjertevarme film om fire søskende, der bor alene i en lejlighed på Sølvgade og klarer hverdagen med opfindsomhed, sammenhold og en god portion mod. I den første film forsøger børnene at holde deres hemmelighed skjult for de voksne, mens de jonglerer skole, indkøb og eventyr på egen hånd. I toeren trives børnene hos Miss Nelly og Brian og glæder sig til jul, men mormor og morfar vil tage dem med. Tynget af loven følger de med – men de har en plan for at komme hjem igen!

  • BØRNENE FRA SØLVGADE 1
    Katinka er en helt normal 11-årig pige. Eller, det er hun næsten. Hun bor i Sølvgade med sine tre søskende, Petra, Tristan og Kirk. Der er dog lige det, at de ikke har nogen forældre. Det er de voksne ikke glade for. For at passe på deres hemmelighed ansætter de Miss Nellie som hushjælp, og selv om han vil dem det bedste, er det svært at skjule alting. 

    BØRNENE FRA SØLVGADE 2
    I 'Børnene fra Sølvgade 2: Tager kampen op' flytter Tristan, Katinka, Kirk og Petra ind hos Nelly og Brian på Martinsvej. 

Plakat for filmen 'Børnene fra Sølvgradge' med en gruppe børn, to voksne og en papegøje, hvor baggrunden er et bylandskab med balloner og en blå himmel.

Børnene fra Sølvgade
2024, 102min.

Flyver med en gruppe børn, voksne og en hund i en luftballon mod en blå himmel med en flyvende papegøje ved siden af.

Børnene fra Sølvgade 2
2025, 112min.


DET SKER | SÆRPROGRAM
SVENDBORG SKOLEBIO

SVEND FILMDAGE

SVENDBORG SKOLEBIO x SVEND FILMDAGE

En gruppe børn cykler, hvor den forreste dreng har på en Lego-mand i en havedragt, der ser ud til at være en stor en figur.

Spielbergs ’E.T.’ Open Air
SVEND Filmdage / “Filmhaven”
23. august 2025 · 14:30 - 17:30
Krøyers Have, Skolegade 3A
Gratis

  • Tag børn, børnebørn eller barndomsvenner med til en eftermiddag i Filmhaven, hvor generationer mødes om en af filmhistoriens mest elskede fortællinger.

    Tag børnene i hånden lørdag eftermiddag og se Steven Spielbergs klassiker E.T. the Extra- Terrestrial med dansk tale i Krøyers have, prøv Cykeltuttens cykelbane, tegn aliens med Billedskolen og bag pizzaer med en lokal bagermester! Bagefter præsenterer vi sammen med Historisk Skolebio og Børnebiffen et eventyrligt gensyn med en ægte filmklassiker: ’E.T. the Extra-Terrestrial’, Steven Spielbergs ikoniske film om venskab, eventyr og længslen efter at høre til. Med dansk tale.

    Inden filmen åbner vi det udendørs pizzakøkken i samarbejde med bagermesteren Søren Henrik Wilhardt. Her kan børn og voksne forme deres egen pizzabund og bage en klassisk margherita – med el. uden pepperoni. Deltagelse i pizzabagningen koster 30 kr. og inkl. én pizza (flere kan tilkøbes). Samtidig er der fuld fart på BMX-banen som sættes op af det lokale cykelkulturhus Cykeltutten, hvor man kan låne cykler og prøve kræfter med små hop og sving – både begyndere og nysgerrige fartglade børn er velkomne! I haven kan I også tegne udenjordiske væsner med billedkunstner Mathias Sæderup fra Billedskolen og FLUK i et tegneværksted.

    Filmen fra 1982 følger drengen Elliott, der opdager og skjuler et venligt rumvæsen, strandet på Jorden. Sammen med sine søskende forsøger han at hjælpe E.T. hjem – mens myndighederne er lige i hælene. Et uventet venskab opstår mellem en dreng og et strandet rumvæsen i Steven Spielbergs rørende og fantasifulde fortælling om hjemve, mod og magi.

    Tag plads i loungestolene og på medbragte tæppe, klapstole – og del en uforglemmelig filmoplevelse på tværs af generationer.

    Filmvisningen er gratis, og alle er velkomne – også selvom man ikke deltager i pizzakøkkenet eller kører på cykelbanen

    Visningen er en del af Historisk Skolebio – et koncept under Svendborg Skolebio, hvor generationer mødes om de tegne- og børnefilmsklassikere, der har formet vores fælles filmhukommelse. Her kan børn opleve magien for første gang – og voksne nyde gensynet under åben himmel.

    Program for eftermiddagen:

    Kl. 14:30–15:30: Cykelbane med Cykeltutten, tegning og Pizzakøkken (deltagelse i Pizzakøkken koster 30,- kr. og tilkøbes på stedet)

    Kl. 15:30-17:30: Filmvisning af ‘E.T. the Extra-Terrestrial’

    Visningen er en del af Historisk Skolebio – et koncept under Svendborg Skolebio, hvor generationer mødes om de tegne- og børnefilmsklassikere, der har formet vores fælles filmhukommelse. Her kan børn opleve magien for første gang – og voksne nyde gensynet under åben himmel.

Animation af pandas, en ræv, en koala, en tiger, en kat og forskellige dyrefigurer i kinesisk inspireret landskab med bjerge, blommetræer og skyer.

’Kung Fu Panda 4’ Open Air
SVEND Filmdage / “Filmhaven”
25. august 2025 · 15:00-17:30
Krøyers Have, Skolegade 3A
Gratis

  • Tag hele familien med til eftermiddag i Filmhaven med den nyeste omgang panda-action på det store lærred.

    Skolebio rykker ud under åben himmel og inviterer til en eftermiddag med grin, helte og panda-power. På lærredet i Filmhaven vises ’Kung Fu Panda 4’, hvor Po – verdens mest elskelige kung fu-panda – står over for sin største udfordring: En ny superskurk, Kamæleonen, truer med at forandre alt, og Po må finde ud af, hvad det egentlig vil sige at være en rigtig Dragekriger.

    Filmen er fuld af action, humor og varme – og egner sig perfekt til en hyggelig eftermiddag med familien eller gode venner. Inden filmvisningen får vi besøg af Svendborg Karateskole: Den perfekte opvarmning til en film fyldt med energi og kampkunst – og så kigger Naturama også forbi med spændende dyr!

    Under SVEND Filmdage bliver Krøyers Have forvandlet til Filmhaven: en udendørs biograf med loungestole, bord-bænkesæt og plads til både tæpper og klapstole. Alle er velkomne til at slå sig ned og nyde stemningen midt i Svendborg.

    Program for eftermiddagen:
    Kl. 15:00-15:45:
    Naturama kommer og viser spændende dyr
    Kl. 15:20-15:40:
    Besøg ad Svendborg Karateskole
    Kl. 16.00-17.30:
    Filmvisning af ‘Kung Fu Panda 4'


    I samarbejde med SVEND Filmdage, DABUF, Naturama og Svendborg Karateskole.

En dreng og en mand sidder på en gynge, spiser mad og bruger ketchup.

’Jeg er William’ Open Air
SVEND Filmdage / “Filmhaven”
28. august · 10 – 12
Krøyers Have, Skolegade 3A
Gratis

  • Giv eleverne en anderledes skoledag med film og fællesskab i det fri. Under SVEND Filmdage forvandles Krøyers Have til ‘FILMHAVEN’– en stemningsfuld udendørs biograf, hvor skoleklasser (og alle andre) kan opleve film sammen i det grønne. 

    Jeg er William’ er en sjov og rørende film om at finde sig selv i en verden, der ikke altid er lige nem. William bor hos sin lidt kaotiske morbror, fordi hans mor er syg, og kæmper både med hverdagen, venskaber og bøller i skolegården. Filmen er baseret på Kim Fupz Aakesons populære bog og rammer plet hos både børn og voksne med sin varme og ærlige tone.

    Visningen egner sig særligt godt til elever i 2.-5. klasse og kan bruges som en del af undervisningen i dansk eller trivsel. Der findes gratis undervisningsmateriale med opgaver og elevark, som kan bruges både før og efter filmen.

    Se mere på Filmcentralen: Jeg er William – undervisningsmateriale.

    Du behøver selvfølgelig ikke komme med en skoleklasse – alle er velkomne til at slå sig ned og nyde en formiddag med god film og fællesskab i det fri. Har du eller eleverne madpakken med, er I meget velkomne til at blive hængende i haven og nyde den i det grønne efter filmen.

Person iført rød T-shirt med teksten 'Svendborg Skolebio' og en bred, brun hat, set bagfra, mod en neutral baggrund.

‘Børnegalla:
Årets bedste børnefilm / surprisefilm
29. august · 15:45 – 19:30 (ca,)
Scala Svendborg / Hotel Svendborg
50 kr. inkl. popcorn, sodavand og gallamiddag

  • Kom med i biografen, når vi sammen med Svendborg Skolebio, Biograf Scala og Hotel Svendborg inviterer til filmvisning af den film, der ved prisuddeling på Svendborg Torv modtager prisen for Årets danske børnefilm 2025! 

    Det bliver en eftermiddag og aften i børnehøjde med alt, hvad der hører til: en god film, en sprød popcornmenu og hyggeligt samvær med andre børn. Efter forestillingen rykker vi videre til Hotel Svendborg, hvor der venter mad og drikke i børnevenlige rammer. 

    Arrangementet er kun for børn. Kom og fejr filmen sammen med os – og få en dag fyldt med grin, gode historier og fællesskab.

    Arrangementet er kun for børn.

    I samarbejde med SVEND Filmdage, Hotel Svendborg & Scala Svendborg.

En filmrulle med teksten 'SEND FILM' ved siden af.

SVEND Filmdage

SVEND Filmdage er en hel uge fyldt med enkeltstående arrangementer rundt omkring i byen. Du er lige så velkommen til at deltage i ét arrangement som i en hel stribe – og mange af dem er helt åbne og kræver hverken billet eller tilmelding. Andre af arrangementerne kræver billetkøb, og det vil fremgå tydeligt i programmet. Filmdagene kulminerer med SVEND Prisen, hvor årets SVEND-statuetter uddeles – og det er udelukkende publikum, der stemmer og bestemmer, hvem priserne skal gå til.

Mange arrangementer under SVEND Filmdage er allerede offentliggjorte: Vi lover, at programmet som altid bliver fyldt med open air-visninger, talks, børneaktiviteter, filmoplevelser, fællesskab, mad og meget mere.

svendfilmdage.dk